#13c: Supervision i nye former
I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler.
I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?
Mange organisationer i velfærdsstaten efterspørger supervision, som et rum for både udvikling af medarbejdernes faglighed, følelsesmæssig ventilering, kompetenceudvikling og implementering. Mange professionelle oplever at supervision udvikler både trivsel og faglighed.
Indenfor både det sociale, pædagogiske og sundhedsfaglige område findes supervision i forskellige former, som et rum hvor medarbejderne udvikler deres praksis. Her på Københavns Professionshøjskole ser vi tendenser i disse år, som udvider supervisionsfeltet i nye retninger.
I denne miniserie om supervision kigger vi på supervision fra forskellige vinkler.
I første episode definerer vi supervision, og går nærmere ind i supervisionsrummet sammen med lektor Jacob Magnussen fra Københavns Professionshøjskole, der har skrevet en bog om Supervisionens effekt og lektor, psykolog og supervisor Lisbeth Rask Petersen, der er selvstændig supervisor og har superviseret hundredevis af professionelle.
I anden episode taler vi med lektor Tina Johnson, som er uddannelsesansvarlig for en af Københavns Professionshøjskoles supervisionsuddannelser. Hun fortæller om hvad den gode supervision er, hvem der kan være supervisorer, og hvilke kompetencer der skal til, for at blive en god supervisor.
I tredje episode taler vi med konsulent Sara Dalgaard Christoffersen og lektor Annemette Matthiessen om de nye tendenser på supervisionsområde. Flere ønsker en form for supervision, der har mere fokus på læring, og dermed bliver en hybrid mellem klassisk supervision og undervisning. Hvilken form for udbytte får praksis af de forskellige supervisionsformer? Og hvordan adskiller de sig?