#77: 'Nu drøfter vi fag, pædagogik og didaktik' - om professionelle læringsfællesskaber
Hvad er professionelle læringsfællesskaber? Hvad får man ud af det? Hvad kan stilhed betyde i teamsamarbejde? Hvad er en spiralsamtale? Og hvad er egentlig Maturanas domæneteori?
Alt det kan du blive klogere på i denne episode, hvor vi taler om professionelle læringsfællesskaber på skoleområdet.
Udsendelsen er sammensat af to webinarer, hvor lektor Nanna Kofoed og Pernille Kierckebye Baes Henriksen fra Københavns Professionshøjskole havde besøg af teamkoordinator Charlotte Hansen fra Pilegårdsskolen og skoleleder Henrik Bunde fra Skelgårdsskolen.
Da podcasten bygger på to webinarer, er vi efterfølgende blevet opmærksomme på et par præciseringer:
- Antal deltagere i projektet var 645, ikke 625
- KP og Tårnby samarbejdede om at lave ansøgningen til fonden
- Teamene i projektet driver selv læringen, mens KPs opgave var at klæde deltagerne på til selv at være i stand til dette